Lapland Guesthouse er en lille meget hyggelig lodge med plads til blot 16 gæster. Lodgen består af flere forskellige huse til overnatning, samt et centralt hovedhus, hvor de dejlige måltider indtages. Derudover er der et hus med en hyggelig bar, samt endnu et hus med sauna og jacuzzi.
Det meget sympatiske værtspar, Johan og Eva, tager sig personligt af vores gæster, og sørger for et fantastisk ophold i en meget skøn atmosfære. Værelser som er inkluderet i dette arrangement har alle privat bad og toilet.
Maden bliver i udstrakt grad lavet af lokalt producerede råvarer. Nyd f.eks. såkaldte Tornedal-retter i den smukke spisestue med Lainio-floden som en levende baggrund uden for vinduet. Bl.a. vil der blive serveret lokale delikatesser såsom som tyttebær, fisk, elg og rensdyrskød. Alt omhyggeligt tilberedt i deres eget køkken.