Finland har et areal på ca. 340.000 km2, og en befolkning på blot 5,2 mio., og det er dermed det tredje tyndest befolkede land i Europa.
Ca. 1,5 mio. bor i og omkring hovedstaden Helsinki.
Det er også et at verdens nordligst beliggende lande og mellem en 1/3 og ¼ af Finland ligger nord for Polarcirklen. Det grænser til Rusland i øst, Norge i nord og Sverige mod nordvest. Langt de fleste af landets indbyggere er finsk talende og så har landet et svensktalende mindretal, ca. 10%.
Finland er kendt for sine mange søer og bliver også kaldt de Tusind Søers Land. Det er også dækket af enorme skovområder, ca. 2/3 af landets areal, og kun ca. 6% består af landbrugsområder. I skovene finder man et rigt dyreliv af bl.a. elge, råvildt, hvidhalet hjort samt tjur og urfugl, og i og ved de mange søer er der masser af forskellige fugle.
Det er et velstående land, også kendt for mobiltelefoner og anden teknologiproduktion samt for moderne arkitektur og design og så selvfølgelig også for Mumi troldene og for at være et af de lande, hvor julemanden bor.