Nordirland

Højdepunkter

  • Utrolig smuk og varieret natur - især kendt for sine smukke kyststrækninger, bjerge, klipper, floder og grønne dale
  • Oplev kulturen og se tilbage på historiske begivenheder så som Good Friday Agreement 
  • Tag på opdagelse i den nu fredfyldte perle, Belfast 
  • Masser af gode vandre- og Mountain Bike ruter i fantastiske landskaber 

Nordirland som er beliggende i den nordøstlige del af øen Irland dækker et areal på 14.139 km2 og har en befolkning på knap 2 mill. Indbyggere. Nordirland bliver ofte også kaldt Ulster, og det er i grunden ikke korrekt, da det kun er seks af de ni amter i den historiske provins som i dag ligger i Nordirland.

Fantastisk smuk og varieret natur

Naturen i Nordirland er intet mindre end spektakulær med fantastiske kysstrækninger, dramatiske bjerge, stejle klipper, fossende floder, og grønne dale.

Nordirland - delvist selvstyre, men er fortsat en del af Storbritannien.

Nordirland blev oprettet som en særskilt administrativ region af Storbritannien den 3. maj 1921 under loven Government of Ireland Act 1920. I over 50 år havde Nordirland sin egen regering og parlament. Disse blev dog suspenderet i 1972 og afskaffet i 1973 pga. The Troubles. Nordirlands nuværende regering, Northern Ireland Assembly blev genindsat i maj 2007, og landet har i dag delvist selvstyre, men er fortsat en del af Storbritannien.

Good Friday Agreement

Som de fleste givet ved var Nordirland i mange år hjemsted for en voldelig og bitter etnisk-politisk konflikt mellem Nationalisterne, som primært er romersk katolske og ønsker at Nordirland forenes med republikken Irland og Unionisterne, som primært er protestanter og fortsat vil have det til at være en del af Storbritannien. Siden underskriften af Belfastaftalen (også kendt som Good Friday Agreement (Langfredagsaftalen), G.F.A.) i 1998 har mange af de største paramilitære kampagner enten haft våbenhvile eller har erklæret at deres krig var ovre.

 

Søgeresultater
HAR DU SPØRGSMÅL?

Ulla Fregerslev

Telefon: 63214302

Sofie Nielsen

Telefon: 63214307

Tilmeld nyhedsmail

Gå ikke glip af spændende rejsetilbud og masser af inspiration

Tilmeld dig vores nyhedsmail og bliv blandt de første til at få rejsetilbud og nyheder direkte i indbakken