Cottage La Capanna var oprindeligt et lager, som blev brugt til opbevaring af forskelligt landbrugsudstyr og er nu blevet renoveret til en lille perle. Det smukke swimmingpoolområde ligger kun 100 meter væk og kan nås gennem en sti på en lille skråning inden for det frodige haveområde i landsbyen Gaggioleto.
Cottage La Capanna er et smukt, gennemrenoveret hus til 4 personer med en privat lille have og barbecue. Huset er yderst komfortabelt, charmerende og handicapvenligt, og det er indrettet på to niveauer. I underetagen er der et kombineret opholdsrum og spisekøkken med sofa, et veludstyret køkken med opvaskemaskine, et soveværelse (dobbeltseng) og et skønt badeværelse, samt direkte udgange til haven. Overetagen rummer et soveværelse (dobbeltseng) og et stort, flot badeværelse med badekar og brusekabine.
Faciliteter / Services
Check-in foregår i Santa Cristina, hvor gæsterne bliver budt velkommen og eskorteret i bil til deres lejlighed.
Den store swimmingpool (15x8 m), som deles af de fire huse, er højt beliggende med en fantastisk panoramaudsigt over dalen mod byen Castiglion Fiorentino. Der er skyggefulde pavilloner med liggestole omkring poolen, samt en massagepool med plads til maksimalt 8 personer. Poolhåndklæder er inkluderet.
Der tilbydes morgenmad og aftensmad "on request", og der er mulighed for vinsmagning, kokkeskole, guidede ture til vinmarker og vinkældre, trekkingture med guide og cykeludlejning.
Bemærk: Ugentlig B&B kan også tilbydes.
Gratis Wi-Fi er tilgængeligt. Receptionen er åben dagligt, og der er en 24-timers nødtelefonservice.
Byer / Indkøb