Oplev storslået natur i Sverige

Højdepunkter

  • Skandinavisk natur, når det er bedst
  • Varierende vejr og klima
  • Mulighed for en god kombination af det hele 
  • Et land, der på én gang er yndefuldt og barskt 

Enestående naturskatte hos vores broderland

Vores broderland, Sverige, byder på enestående naturskatte og også store forskelle i landskaber, vejr og klima fra nord til syd.
For det meste har Sverige et tempereret klima, dog med stor regional variation. Tager man til det nordlige Sverige, tættere på Polarcirklen finder man sub-arktiske vilkår. 

Sverige har 30 nationalparker, der rummer forskellige landskabstyper. Her kan du opleve alt fra frodige skove, mægtige bjerge, bølgende klitter, klippefyldte skærgårde til søer og vandløb og meget, meget mere.

Et fascinerende dyreliv

Dyrelivet er fascinerende. Sverige er nok bedst kendt for sine mange elge, rådyr og vildsvin, som findes stort set overalt i den svenske natur - også tæt på byerne. Men bevæger man sig dybere ind i nogle af landets nationalparker, har man med lidt held mulighed for at opleve den brune bjørn, moskusoksen, rensdyret, ulven og lossen og mange andre. 

Det svenske Lapland med sin vidunderlige natur

Især i det svenske Lapland ser man en stor naturkontrast fra Danmark. I Laplands vidunderlige natur kan man opleve endeløse skove, store søer, majestætiske bjerge, tusindvis af kilometer af elve, øde moseområder, og ikke mindst masser af god plads. Her kan man både opleve rensdyr, elge og bjørne, samt tjur og urfugl, et rigt fugleliv i sommermånederne. I vintermånederne er der rige muligheder for at tage på hundeslæde safari, opleve nordlys, isfiskeri, ture på snescooter samt meget mere. 

Vidste du, at svensk Lapland er 12% større end Island, med en befolkning som er 7% mindre. Om sommeren er der midnatssol og lyst 24 timer i døgnet. Nordlys kan opleves fra august til april, og området her er et af de allerbedste, hvor dette enestående naturfænomen kan betragtes.

Mulighed for en god kombination af det hele!

Sverige er et pragtfuldt land at rejse i - og her har du mulighed for at kombinere en fantastisk naturoplevelse med et ophold i en af Sveriges smukke byer. Oplev f.eks. en af Sveriges tre storbyer: Stockholm, Göteborg eller Malmö. 

Hos Atlantik Travel har du altid mulighed for at skræddersy rejsen efter ønske. 

 

Søgeresultater
HAR DU SPØRGSMÅL?

Tina Jeppesen

Telefon: 63211029

Tilmeld nyhedsmail

Gå ikke glip af spændende rejsetilbud og masser af inspiration

Tilmeld dig vores nyhedsmail og bliv blandt de første til at få rejsetilbud og nyheder direkte i indbakken